Om BruunsBooks

Om stifter og forfatter

Hej! Mit navn er Katrine Bruun, og jeg er stifter og forfatter hos BruunsBooks forlag. 

Jeg har altid godt kunne lide at skrive, men det var først under Coronaen, at jeg for alvor gik efter at få udgivet min første roman, som jeg havde skrevet på i over 5 år. 4 dage på Jamaica” er autofiktion, dvs. at den er baseret på min egen erfaring og kærlighedshistorie. Jeg ønsker at inspirere unge mennesker til at turde levet livet fuldt ud. Turde at tro på sig selv, og lytte til den indre stemme som vi alle har indeni. For det er der, at lykken ligger.

Jeg fandt ret hurtigt ud af at jeg ønskede at selvudgive. Jeg syntes det er fedt, at få lov til at lave alt i processen, selvom det er en tidskrævende. Det tager lang tid, fra man starter med at skrive, og til man rent faktisk har noget, der er værd at udgive.

Efter min første udgivelse, fandt jeg en masse gamle historier frem, og nu kommer der en del udgivelser i løbet af 2022. 

Dengang min datter var lille, skrev jeg en hel del, og derfor kommer der børnebøger, hvoraf den første er “Hajen, der tabte en tand” – oprindeligt skrevet til min datter Maimona i 2007. 

Ved siden af forfatter-drømmen har jeg egen virksomhed www.adminhelp.dk, hvor jeg er Virtuel Assistent, og derigennem har jeg erfaring med korrekturlæsning, oversættelse, online-salg, hjemmesider, og diverse administration, som har gjort det lidt nemmere at starte eget forlag. 

Tak fordi du har lyst til at læse med. Hvis du har lyst til at skrive til mig så kan du kontakte mig på katrine@bruunsbooks.com – eller på telefon + 45 50117652

Katrine Bruun