Hajen, der tabte en tand

Sjove børnebøger med hajer...

“Hajen, der tabte en tand” er en børnebog der handler om en lille gul fisk, der er bange for alt. 

En lille fisk lever helt alene og meget ensomt på havbunden. Bange for at tale med andre. Bange for at svømme for langt væk. Bange for alt. 

Men en dag møder den en haj, der har brug for dens hjælp….Hajen, der tabte en tand, er en bog om at slippe frygten og få nye venner. Bogen er lavet i samarbejde med mine nevøer Rumle & Bernie 7 og 5 år og Joanna på 4 år. Bogen er skrevet til børn i alderen 3-7 år. 

Er udkommet – kan bestilles hjem i boghandlere i hele Danmark – se liste over forhandlere nedenfor.

Plastik i havet er et stort problem. Hvert år smides millioner af plastik i havet, hvilket er ødelæggende for vores økosystemer. Vi bliver nødt til at leve mere bæredygtigt, og mindske forbruget af plastik. BruunsBooks donerer halvdelen af overskuddet af den kommende børnebog ”Hajen, der tabte en tand” til Plasic Change, der kæmper for en verden uden plastik forurening. Læs mere om Plastic Change og deres arbejde, ved at klikke på deres logo. 

Anmeldelse fra Jasons Verden

Sød historie med et godt budskab…Miljøbevisthed fortalt i børnehøjde…

⭐⭐⭐⭐ ⭐En rigtig sød bog med et godt budskab og smukke illustrationer. Jeg synes, at det er fantastisk, at man vælger at kombinere en spændende historie til børn sammen med miljøbevidsthed fortalt i børnehøjde. Der burde laves flere bøger som denne.
Vi giver bogen 5 ud af 5 stjerner! Læs hele anmeldelsen her

Det er en virkelig sød historie om venskab og om at man ikke altid skal tro det værste om andre, før man lære dem at kende.
Samtidig præsenteres vi for at der er meget plastik i havet og at vi bør gøre noget for at fjerne det, så fiskene og andre vandlevende dyr kan få det bedre.
 
Anmeldelse fra Hverdagens Baggård
 
Illutrationerne er fantastiske! 
 
En bog der henvender sig godt til små børn hvor man læser højt, men også fin til børn der selv læser især hvis man syntes de skal bruge fantasien lidt og samtidig lærer noget om forurening. Og illustrationerne er fantastiske. Man kan virkelig bruge lang tid på at studere de forskellige sider. Læs hele anmeldelsen her

Anmeldelse fra Kreative pips

Vigtigt at vi tør møde folk, der er anderledes end os selv…

Jeg læste bogen med mine to bonusdrenge på 2 og 8 år, og vi var helt enige om at det er en super fin bog. Historien om at turde møde nye mennesker er så godt skrevet. Og jeg er specielt vild med at de nye venner er anderledes end den lille fisk. Som dagens Danmark ser ud, er det vigtigt, at vi tør møde folk, der er anderledes end os selv.

Børnene var især fanget af de flotte farverige tegninger, som gav masser at snakke om gennem bogen. Tristan på 8 år var især fascineret af den store røde blæksprutte. Mens lillebror på 2 bare syntes tegningerne var fine.

Anmeldelse fra Fantastiske Familie Bøger

Bogen er flot illustreret, har en god længde som oplæsningsbog, og har flere sjove sider, hvor børnene skal finde “ting” undervejs i historien. 

 

Forhandlere

Arnold Busck Boghandel, København

Bog og Idé, Fields, København 

Børnenes Boghandel, København 

Kids Cool Shop, Kolding 

Fredensborg Boghandel

Kattegat Centret, Grenaa

Randers Regnskov, Randers

Den Blå Planet, København 

Fiskeri og Søfartsmuseet, Esbjerg

Nordsøen Oceanarium, Hirtshals

Fjord & Bælt, Kerteminde

Engelsk version: "The Shark that Lost a Tooth"

Den engelske version af “Hajen, der tabte en tand” er nu oversat og kan købes på Amazon! Den er dog udgivet i en paperback version, så det er ikke helt den samme flotte kvalitet som den danske udgave. 

Køb den hos den tyske Amazon, som kan trykke og sende din bog meget hurtigt!